Vi har en glad og imødekommende atmosfære i vores hus, hvor alle børn og voksne føler sig velkomne og værdsatte

  • Vi vægter plads til humor i vores hverdag.
  • Vi hilser pænt på alle børn og voksne i vores hus.
  • Vi tilbyder hinanden vores hjælp.

Børnene finder tryghed gennem tilhørsforhold til faste voksne og børn med en kendt struktur på hverdagen

  • Vi er stueopdelte med faste børn og voksne.
  • Forældre og børn har en kontaktpædagog og pædagogmedhjælper.
  • Vi har en fast struktur på hverdagen og forbereder børnene på planlagte aktiviteter.
  • Vi bruger piktogrammer i form af billeder af dagens aktiviteter og rutiner i skema form, for at skabe visuel overblik og forberedelse for børnene.
  • Vi tilrettelægger aktiviteter månedsvis og forældrene får udleveret en månedsplan.

Vi giver børnene lige muligheder ved at behandle dem forskelligt

  • Vi begrunder når enkelte børn får anderledes rettigheder af særlige grunde ved eks. Måltiderne, påklædning og aktiviteter.
  • Vi argumenterer overfor forældrene hvorfor alle børn ikke nødvendigvis får de samme tilbud i vores børnehave.
  • Vi går ind for systemisk tænkning, for at alle børn bliver tilgodeset med tilbud om aktiviteter. Eksempelvis bruger vi afkrydsningsskemaer med børnenes navne og aktivitet.

Alle børn og voksne får gode fællesoplevelser og kendskab til hinanden

  • Vi har fællessang hver mandag formiddag.
  • Vi laver aktiviteter på tværs af stuerne.
  • Vi laver små og store børns grupper som led i skoleforberedelse.
  • Børn og voksne er fælles i sommerperioden skiftevis på stuerne.

Alle børn har venner

  • Vi laver rammer og aktiviteter som udvikler gode relationer mellem børnene.
  • Vi opfordrer forældrene til at indgå legeaftaler for børnene.
  • Vi arbejder med teoretisk materiale (ex.: netværkskort) for, at sikre at alle børn har nære relationer til andre børn og voksne.

Børnene inddrages i fællesskabets daglige praktiske gøremål

  • Børnene hjælper til med borddækning og afrydning ved måltiderne.
  • Vi lærer børnene at rydde op efter sig.
  • Vi har fælles oprydning på legepladsen.
  • Børnene hjælper med at vaske legeting.

Understøtter det enkelte barns selvstændighed, ønsker og behov indenfor fællesskabets rammer

  • Vi opfordrer børnene til, at udtrykke egne ønsker og behov.
  • Vi anerkender børnenes ret til, at sige ”til og fra” overfor hinanden på en ordentlig måde.
  • Vi lærer børnene at tage hensyn til hinanden og efterleve husets regler.

Alle børn skal have oplevelser af ting de er gode til

  • Vi tilrettelægger aktiviteter som giver børnene ”jeg kan” oplevelser.
  • Vi udtrykker anerkendelse overfor børnene og støtter dem i at overskride egne grænser.

De voksne er gode rollemodeller for børnene ved at være tydelige, omsorgsfulde og opmærksomme på hinandens trivsel, og bidrager med glæde og humor til fællesskabet

  • At vi voksne behandler hinanden som vi ønsker børnene skal være overfor hinanden.
  • Vi er opmærksomme på at børnene lærer mere af hvad vi gør end hvad vi siger.

Børnene får en erkendelse af, at deres handlinger får betydning for dem selv, os andre og vores fysiske omgivelser

  • At fortælle børnene når de gør andre glade eller kede af det.
  • Opøve børnene i at se og forstå hinandens mimik og ansigtsudtryk.
  • Lære børnene at behandle vores ting ordentlig.

Børnene lærer almindelig regler for god omgangstone overfor hinanden og de voksne

  • Lærer børnene at tale et pænt sprog til hinanden og undgå ”drille ord”.
  • Lærer børnene at hjælpe hinanden i hverdagen i garderoben, til spisning og i aktiviteter.
  • Forbereder børnene på hvordan vi tager imod nye børn og voksne.

Børnene får udviklet deres tolerance og respekt overfor børn i udsatte positioner

  • Vi arbejder med inklusion af børn i udsatte positioner.
  • Vi giver børnene en forståelse for at vi alle har styrker og svagheder.
  • Vi lærer børnene at man ikke driller hinanden.

Vi værner om traditioner for at styrke børnenes identitet

  • Vi fejrer julen, fastelavn, påske, og deltager i børnehavernes fodboldturnering og holder afslutning for kommende skolebørn ved diverse aktiviteter og arrangementer.
  • Vi bruger eksempelvis motoriske, musiske og kreative processer/forløb til at belyse den kommende begivenhed.
  • Vi er nysgerrige og åbne for nye traditioner.

Vi møder forældrene respektfuld og ligeværdigt, giver dem muligheder for indflydelse og inddrager dem i løsning af husets praktiske opgaver.

  • Vi møder forældrene med den holdning at de kender deres børn bedst hjemme og vi kender dem bedst i børnehaven.
  • Vi beder om hjælp til praktiske opgaver i børnehaven og ved arrangementer.
  • Vi giver mulighed for indflydelse på møder og ved forældresamtaler.

Vi er med til at præge vores eget lokalsamfund ved at være synlige

  • Vi benytter os af strandmarks kirken og bibliotekernes aktivitetstilbud for børn.
  • Vi deltager i ”lille Grundlovsdag” på Rådhuset med andre selvejende daginstitutioner.
  • Vi benytter os af lokale seværdigheder, sportshal, naturen og legepladser.
  • Vi samarbejder med Ungeindsatsen og jobcentret og har kontinuerligt personer i virksomhedspraktik eller løntilskud.

Vi forholder os til – og er – aktivt deltagende i forandringsprocesserne

  • Gennem diverse netværk ex.: Ledelse, sprog, inklusion og digitalisering.
  • I samarbejdet med andre institutioner, forvaltningen og diverse instanser.
  • Vi afstemmer og udvikler det pædagogfaglige arbejde i institutionen efter den aktuelle børnegruppe.

Vi udvikler løbende vores pædagogiske faglighed

  • Vi prioriterer tid til pædagogisk debat på vores personalemøder, stuemøder og pædagogiske dage.
  • Vi deltager i relevante faglige kurser og temadage.
  • Vi læser relevant litteratur og videns deler med andre fag personer og internt i personalegruppen.

Vi har både mænd og kvinder i vores personalegruppe.

  • Vi giver både børnene, forældrene og hinanden en bredere vifte af muligheder ved at være både kvinder og mænd i personalegruppen.
  • Både piger og drenge får voksne identifikationsmodeller i børnehaven.
  • Stemningen og samarbejdet i personalegruppen bliver bedre af, at indeholde både mandlige og kvindelige tilgange til arbejdet.

Børnehavehusets læringsforståelse

Læring skal ses ud fra mange faktorer:Som der står beskrevet i Sølvguiden (undervisningsministeriet) “Læring kan opsummeres som barnets bestræbelser på at opnå refleksion (at begribe verden), handling (at agere og kunne i verden) og identitet (at blive sig selv i verden)”.

Det enkelte barn har unikke muligheder for læring. Læring er en kompleks proces, der påvirker mange faktorer f.eks. arv, miljø og motivation. Endvidere er læring en helhedspræget tilgang til verden og omfatter derfor både tænkning, følelser, perception og handling.

Barnet er aktiv i sin egen læring – mere eller mindre støttet af den voksne. Udvikling og læring sker i kraft af gensidighed.

Vi mener altså, at børn lærer ved at se, røre, opleve og deltage. Og børn lærer ved egen motivation og ved at blive opfordret og udfordret. Læringen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns nuværende udvikling og evne til at modtage ny læring.

Børn lærer på forskellig måde og det er individuelt hvilke sanser det enkelte barn bruger for at optage læringen. Børn Lærer af det de voksne gør og siger. De lærer ved anerkendelse og tydelighed. De lærer ved gentagelser og hverdagshændelser. Børn lærer af hinanden og af de voksne. De voksne er rollemodeller, ligesom børn er rollemodeller for hinanden.

 

Legens betydning for læring

At lege er at lære, derfor må legen prioriteres, som det vigtigste i børnenes hverdag. Legen er det centrale, fordi legen er handlinger på børnenes egne betingelser og på deres eget initiativ – de kan jo ikke lade være, for legen er børns dominerende virksomhed.

Legen rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle læreprocesser. Gennem legen udvikles og modnes børnenes personlighed i samspil med andre.

Via legen indgår børnene i tætte relationer til hinanden og venskaber opstår. I legen lærer det enkelte barn om normer og sociale spilleregler, som er nødvendige for at kunne indgå i et fællesskab med andre. Barnet lærer at samarbejde.

Legen kræver, at børnene interesserer sig for andre og andres ideer. Ved hjælp af sproget lærer barnet at forhandle med de andre og gå på kompromis. Det er i det sociale fællesskab, at børnene får prøvet sig selv af og herved øger de kendskab sig selv. Selvværdsfølelse og selvtillid styrkes og identiteten, herunder kønsidentiteten, opbygges.

Gennem legen lærer barnet at organisere, strukturere og overskride egne grænser. Herved gøres nye erfaringer, som har betydning for personlighedsudviklingen. Børnenes leg kræver kreativitet og fantasi. Den kræver, at barnet har nogenlunde styr på sin krop og den giver stor mulighed for motorisk udfoldelse.

Børnene eksperimenterer og prøver sig selv af i forskellige roller, får mulighed for at bearbejde indtryk og får øvelse i at håndtere konflikter. Disse øvelser er vigtige for børns måde at forstå, bearbejde og omsætte virkeligheden på.

Børnene har brug for tid, ro og rum for deres lege. Det er i leg, at børnene skaber en fælles historie ud fra individuelle interesser og behov. En leg som ”far, mor og børn” kan udvikles i det uendelige og børnene kan blive så fordybet i den, at de oplever en høj grad af intensitet, som er præget af selvforglemmelse og given sig hen. Børnene glemmer tid og sted og får en følelse af dyb samhørighed med de andre børn i legen.

Personalet og børnene må i fællesskab skabe rum for leg i børnehaven. Børnene ved hvad der er meningsfyldt at lege med og personalet kan realisere mulighederne for leg ved tilgang til materialer og legeting. Og ved indretning af rum og legeplads for der er mulighed for diverse lege i forskellige former for udfoldelse ex.: vilde lege og ro til fordybelse.

 

Børnehavehusets læringsforståelse for børn i udsatte positioner

Vores læringsforståelse for børn i udsatte positioner adskiller sig ikke for vores almene læringsforståelse, men vi er opmærksomme på at der er brug for en ekstra indsats fra de voksne der omgiver disse børn.

Vi oplever, at en del børn har perioder i løbet af deres børnehave liv, hvor de er i udsatte positioner. Begivenheder i familiens liv såsom familieforøgelse, skilsmisse, dødsfald og lignende kan påvirke børnene og give dem særlige behov i forskelligt omfang. Andre børn vil igennem deres børnehave liv have brug for en længerevarende indsats med inddragelse af en eller flere aktører f.eks. Inklusionspædagog, talepædagog, psykolog, børne- og familierådgiver, sundhedsplejerske, pædagogiske vejledere, Motorisk konsulent. I visse tilfælde kan der også være brug for en udredning af permanente fysisk- og -psykisk handicaps igennem egen praktiserende læge, speciallæge, Børneklinikken eller Børne- og -ungdomspsykiatrisk afd.

Børn i udsatte positioner kan udvise adfærds- og -socialiseringsproblemer enten i form af børn, som bliver stille og afskærer sig fra kontakten med den øvrige børnegruppe eller en udad reagerende adfærd. I perioder kan nogle børn være meget kontaktsøgende og vise behov for at have en voksen for sig selv.

Disse børn har brug for, at vi har særlig fokus på en indsats for at understøtte deres trivsel og udvikling. Personalet og forældre vil indlede et samarbejde omkring barnets behov og udarbejder i fællesskab en pædagogisk handleplan for en indsats hjemme og i børnehaven. Ved samtalerne aftales endvidere om der er brug for samarbejde med andre fag personer for inddragelse af viden om relevante tiltag og indsatser.

Hits: 31