Børnehavehuset Lodsvej 64
Læreplan
Opdateret den 20. september 2017

Pædagogiske læreplaner

Børnehavehusets pædagogiske læreplaner tager afsæt i Hvidovre kommunes Børnepolitik og læringsforståelser.
Hvidovre kommunes Samlede Børnepolitik 2012-2016, Læringsforståelse og Læringsforståelse for børn i udsatte positioner, kan findes på: http://www.hvidovre.dk/Borger/Familie-boern-og-unge/Dagtilbud/laererplaner.aspx

Børnehavehusets pædagogiske værdigrundlag

Vi har en glad og imødekommende atmosfære i vores hus, hvor alle børn og voksne føler sig velkomne og værdsatte

  • Vi vægter plads til humor i vores hverdag.
  • Vi hilser pænt på alle børn og voksne i vores hus.
  • Vi tilbyder hinanden vores hjælp.

 

Børnene finder tryghed gennem tilhørsforhold til faste voksne og børn med en kendt struktur på hverdagen

  • Vi er stueopdelte med faste børn og voksne.
  • Forældre og børn har en kontaktpædagog og pædagogmedhjælper.
  • Vi har en fast struktur på hverdagen og forbereder børnene på planlagte aktiviteter.
  • Vi bruger piktogrammer i form af billeder af dagens aktiviteter og rutiner i skema form, for at skabe visuel overblik og forberedelse for børnene.
  • Vi tilrettelægger aktiviteter månedsvis og forældrene får udleveret en månedsplan.

 

Vi giver børnene lige muligheder ved at behandle dem forskelligt

  • Vi begrunder når enkelte børn får anderledes rettigheder af særlige grunde ved eks. Måltiderne, påklædning og aktiviteter.
  • Vi argumenterer overfor forældrene hvorfor alle børn ikke nødvendigvis får de samme tilbud i vores børnehave.
  • Vi går ind for systemisk tænkning, for at alle børn bliver tilgodeset med tilbud om aktiviteter. Eksempelvis bruger vi afkrydsningsskemaer med børnenes navne og aktivitet.

 

Alle børn og voksne får gode fællesoplevelser og kendskab til hinanden

  • Vi har fællessang hver mandag formiddag.
  • Vi laver aktiviteter på tværs af stuerne.
  • Vi laver små og store børns grupper som led i skoleforberedelse.
  • Børn og voksne er fælles i sommerperioden skiftevis på stuerne.

 

Alle børn har venner

  • Vi laver rammer og aktiviteter som udvikler gode relationer mellem børnene.
  • Vi opfordrer forældrene til at indgå legeaftaler for børnene.
  • Vi arbejder med teoretisk materiale (ex.: netværkskort) for, at sikre at alle børn har nære relationer til andre børn og voksne.

 

Børnene inddrages i fællesskabets daglige praktiske gøremål

  • Børnene hjælper til med borddækning og afrydning ved måltiderne.
  • Vi lærer børnene at rydde op efter sig.
  • Vi har fælles oprydning på legepladsen.
  • Børnene hjælper med at vaske legeting.

 

Understøtter det enkelte barns selvstændighed, ønsker og behov indenfor fællesskabets rammer

  • Vi opfordrer børnene til, at udtrykke egne ønsker og behov.
  • Vi anerkender børnenes ret til, at sige ”til og fra” overfor hinanden på en ordentlig måde.
  • Vi lærer børnene at tage hensyn til hinanden og efterleve husets regler.

 

Alle børn skal have oplevelser af ting de er gode til

  • Vi tilrettelægger aktiviteter som giver børnene ”jeg kan” oplevelser.
  • Vi udtrykker anerkendelse overfor børnene og støtter dem i at overskride egne grænser.

 

De voksne er gode rollemodeller for børnene ved at være tydelige, omsorgsfulde og opmærksomme på hinandens trivsel, og bidrager med glæde og humor til fællesskabet

  • At vi voksne behandler hinanden som vi ønsker børnene skal være overfor hinanden.
  • Vi er opmærksomme på at børnene lærer mere af hvad vi gør end hvad vi siger.

 

Børnene får en erkendelse af, at deres handlinger får betydning for dem selv, os andre og vores fysiske omgivelser

  • At fortælle børnene når de gør andre glade eller kede af det.
  • Opøve børnene i at se og forstå hinandens mimik og ansigtsudtryk.
  • Lære børnene at behandle vores ting ordentlig.

 

Børnene lærer almindelig regler for god omgangstone overfor hinanden og de voksne

  • Lærer børnene at tale et pænt sprog til hinanden og undgå ”drille ord”.
  • Lærer børnene at hjælpe hinanden i hverdagen i garderoben, til spisning og i aktiviteter.
  • Forbereder børnene på hvordan vi tager imod nye børn og voksne.

 

Børnene får udviklet deres tolerance og respekt overfor børn i udsatte positioner

  • Vi arbejder med inklusion af børn i udsatte positioner.
  • Vi giver børnene en forståelse for at vi alle har styrker og svagheder.
  • Vi lærer børnene at man ikke driller hinanden.

 

Vi værner om traditioner for at styrke børnenes identitet

  • Vi fejrer julen, fastelavn, påske, og deltager i børnehavernes fodboldturnering og holder afslutning for kommende skolebørn ved diverse aktiviteter og arrangementer.
  • Vi bruger eksempelvis motoriske, musiske og kreative processer/forløb til at belyse den kommende begivenhed.
  • Vi er nysgerrige og åbne for nye traditioner.

 

Vi møder forældrene respektfuld og ligeværdigt, giver dem muligheder for indflydelse og inddrager dem i løsning af husets praktiske opgaver.

  • Vi møder forældrene med den holdning at de kender deres børn bedst hjemme og vi kender dem bedst i børnehaven.
  • Vi beder om hjælp til praktiske opgaver i børnehaven og ved arrangementer.
  • Vi giver mulighed for indflydelse på møder og ved forældresamtaler.

 

Vi er med til at præge vores eget lokalsamfund ved at være synlige

  • Vi benytter os af strandmarks kirken og bibliotekernes aktivitetstilbud for børn.
  • Vi deltager i ”lille Grundlovsdag” på Rådhuset med andre selvejende daginstitutioner.
  • Vi benytter os af lokale seværdigheder, sportshal, naturen og legepladser.
  • Vi samarbejder med Ungeindsatsen og jobcentret og har kontinuerligt personer i virksomhedspraktik eller løntilskud.

 

Vi forholder os til - og er - aktivt deltagende i forandringsprocesserne

  • Gennem diverse netværk ex.: Ledelse, sprog, inklusion og digitalisering.
  • I samarbejdet med andre institutioner, forvaltningen og diverse instanser.
  • Vi afstemmer og udvikler det pædagogfaglige arbejde i institutionen efter den aktuelle børnegruppe.

 

Vi udvikler løbende vores pædagogiske faglighed

  • Vi prioriterer tid til pædagogisk debat på vores personalemøder, stuemøder og pædagogiske dage.
  • Vi deltager i relevante faglige kurser og temadage.
  • Vi læser relevant litteratur og videns deler med andre fag personer og internt i personalegruppen.

 

Vi har både mænd og kvinder i vores personalegruppe.

  • Vi giver både børnene, forældrene og hinanden en bredere vifte af muligheder ved at være både kvinder og mænd i personalegruppen.
  • Både piger og drenge får voksne identifikationsmodeller i børnehaven.
  • Stemningen og samarbejdet i personalegruppen bliver bedre af, at indeholde både mandlige og kvindelige tilgange til arbejdet.

 

Børnehavehusets læringsforståelse

Læring skal ses ud fra mange faktorer:Som der står beskrevet i Sølvguiden (undervisningsministeriet) "Læring kan opsummeres som barnets bestræbelser på at opnå refleksion (at begribe verden), handling (at agere og kunne i verden) og identitet (at blive sig selv i verden)".

Det enkelte barn har unikke muligheder for læring. Læring er en kompleks proces, der påvirker mange faktorer f.eks. arv, miljø og motivation. Endvidere er læring en helhedspræget tilgang til verden og omfatter derfor både tænkning, følelser, perception og handling.

Barnet er aktiv i sin egen læring – mere eller mindre støttet af den voksne. Udvikling og læring sker i kraft af gensidighed.

Vi mener altså, at børn lærer ved at se, røre, opleve og deltage. Og børn lærer ved egen motivation og ved at blive opfordret og udfordret. Læringen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns nuværende udvikling og evne til at modtage ny læring.

Børn lærer på forskellig måde og det er individuelt hvilke sanser det enkelte barn bruger for at optage læringen. Børn Lærer af det de voksne gør og siger. De lærer ved anerkendelse og tydelighed. De lærer ved gentagelser og hverdagshændelser. Børn lærer af hinanden og af de voksne. De voksne er rollemodeller, ligesom børn er rollemodeller for hinanden.

Legens betydning for læring

At lege er at lære, derfor må legen prioriteres, som det vigtigste i børnenes hverdag. Legen er det centrale, fordi legen er handlinger på børnenes egne betingelser og på deres eget initiativ – de kan jo ikke lade være, for legen er børns dominerende virksomhed.

Legen rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle læreprocesser. Gennem legen udvikles og modnes børnenes personlighed i samspil med andre.

Via legen indgår børnene i tætte relationer til hinanden og venskaber opstår. I legen lærer det enkelte barn om normer og sociale spilleregler, som er nødvendige for at kunne indgå i et fællesskab med andre. Barnet lærer at samarbejde.

 

Legen kræver, at børnene interesserer sig for andre og andres ideer. Ved hjælp af sproget lærer barnet at forhandle med de andre og gå på kompromis. Det er i det sociale fællesskab, at børnene får prøvet sig selv af og herved øger de kendskab sig selv. Selvværdsfølelse og selvtillid styrkes og identiteten, herunder kønsidentiteten, opbygges.

Gennem legen lærer barnet at organisere, strukturere og overskride egne grænser. Herved gøres nye erfaringer, som har betydning for personlighedsudviklingen. Børnenes leg kræver kreativitet og fantasi. Den kræver, at barnet har nogenlunde styr på sin krop og den giver stor mulighed for motorisk udfoldelse.

Børnene eksperimenterer og prøver sig selv af i forskellige roller, får mulighed for at bearbejde indtryk og får øvelse i at håndtere konflikter. Disse øvelser er vigtige for børns måde at forstå, bearbejde og omsætte virkeligheden på.

Børnene har brug for tid, ro og rum for deres lege. Det er i leg, at børnene skaber en fælles historie ud fra individuelle interesser og behov. En leg som ”far, mor og børn” kan udvikles i det uendelige og børnene kan blive så fordybet i den, at de oplever en høj grad af intensitet, som er præget af selvforglemmelse og given sig hen. Børnene glemmer tid og sted og får en følelse af dyb samhørighed med de andre børn i legen.

Personalet og børnene må i fællesskab skabe rum for leg i børnehaven. Børnene ved hvad der er meningsfyldt at lege med og personalet kan realisere mulighederne for leg ved tilgang til materialer og legeting. Og ved indretning af rum og legeplads for der er mulighed for diverse lege i forskellige former for udfoldelse ex.: vilde lege og ro til fordybelse.

Børnehavehusets læringsforståelse for børn i udsatte positioner

Vores læringsforståelse for børn i udsatte positioner adskiller sig ikke for vores almene læringsforståelse, men vi er opmærksomme på at der er brug for en ekstra indsats fra de voksne der omgiver disse børn.

Vi oplever, at en del børn har perioder i løbet af deres børnehave liv, hvor de er i udsatte positioner. Begivenheder i familiens liv såsom familieforøgelse, skilsmisse, dødsfald og lignende kan påvirke børnene og give dem særlige behov i forskelligt omfang. Andre børn vil igennem deres børnehave liv have brug for en længerevarende indsats med inddragelse af en eller flere aktører f.eks. Inklusionspædagog, talepædagog, psykolog, børne- og familierådgiver, sundhedsplejerske, pædagogiske vejledere, Motorisk konsulent. I visse tilfælde kan der også være brug for en udredning af permanente fysisk- og -psykisk handicaps igennem egen praktiserende læge, speciallæge, Børneklinikken eller Børne- og -ungdomspsykiatrisk afd.

Børn i udsatte positioner kan udvise adfærds- og -socialiseringsproblemer enten i form af børn, som bliver stille og afskærer sig fra kontakten med den øvrige børnegruppe eller en udad reagerende adfærd. I perioder kan nogle børn være meget kontaktsøgende og vise behov for at have en voksen for sig selv.

Disse børn har brug for, at vi har særlig fokus på en indsats for at understøtte deres trivsel og udvikling.  Personalet og forældre vil indlede et samarbejde omkring barnets behov og udarbejder i fællesskab en pædagogisk handleplan for en indsats hjemme og i børnehaven. Ved samtalerne aftales endvidere om der er brug for samarbejde med andre fag personer for inddragelse af viden om relevante tiltag og indsatser.

Alsidig personlig udvikling

Overordnede mål:

  • Støtte børnene i at udvikle personlighed med en høj grad af selvværd (det jeg er) og selvtillid (det jeg kan).
  • Børnene oplever sig selv som et værdifuldt medlem af fællesskabet samt opnår en forståelse for fællesskabet som værdifuldt.
  • Børnene får mulighed for og støtte i at udvikle alsidige færdigheder og kompetencer for derigennem at udvide barnets handlemuligheder, frem for at begrænse dem.

 

Konkrete mål:

  • Få fornemmelse for sig selv og andre.
  • Bruge sig selv og egne erfaringer med andre.
  • Kunne tackle forskellige følelsesmæssige situationer.
  • Bruge sin fantasi og kreativitet.
  • Kunne sige til og fra i fællesskabet – markere egne grænser.
  • Indgå i relationer med andre børn og voksne.
  • Opleve livsglæde og humor.
  • Drage omsorg og tage ansvar på eget niveau.
  • Opleve tryghed og tillid i relationen til børn og voksne.
  • Føle sig anerkendt, unik og værdsat.
  • Blive selvhjulpen.
  • Blive set, hørt og rørt- i helheden og mindre grupper.
  • Indgå i initativer og beslutninger.
  • Opleve der er tid og rum til leg, fordybelse, nysgerrighed og begejstring.
  • Få kram og trøst.

 

De øvrige temaer i læreplanen: sociale kompetence, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener,sprog og kulturelle udtryksformer og værdier er temaer der samlet set retter sig mod barnets alsidige personlige udvikling.

Hvordan når vi målene?

  • Ser og oplever det enkelte barn som kompetent og med naturlige iboende potentialer og ressourcer.
  • Har fokus på børnenes styrker og støtter børnene i en positiv selvopfattelse.
  • Lytter til børnene og er indlevende.
  • Har øje på det enkelte barn i gruppen og er medvirkende til at støtte og udvikle barnets relationer og  kompetencer.
  • Tager ansvaret for en anerkendende relation til det enkelte barn.
  • Styrker børnenes personlige indre gennem anerkendelse, omsorg og respekt.
  • Styrker børnene i at kunne rumme sig selv og deres følelser på en hensigtsmæssig måde.
  • Støtter børnene i at føle medansvar og udvise omsorg over for andre.
  • I dagligdagens aktiviteter følger op på børnenes initiativer, nysgerrighed og fantasi.
  • Udforsker livet sammen med børnene.
  • Spreder og deler livsglæde, optimisme og latter med børnene.
  • Er troværdige, personlige, konsekvente og kærlige voksne, der guider børnene til tro på eget og andres værd selvstændigt og i fællesskabet.
  • Er pædagogisk og personligt nærværende i samværet med børn og voksne.

Sociale kompetencer

Overordnede mål:

  • At børnene lærer at indgå og deltage i og dermed opleve sig selv som en del af det sociale fællesskab både i forhold til enkelte børn (venner), mindre grupper af børn samt det store fællesskab i børnehaven.
  • At børnene skaber og udvikler identitet gennem deltagelse i det forpligtende fællesskab.

 

Konkrete mål:

  • Skabe og vedligeholde relationer til de andre børn.
  • Tilegne sig forståelse og tolerance for forskelligheder.
  • Opleve at være i forskellige positioner i det sociale fællesskab.
  • Aflæse omgivelserne og anvende hensigtsmæssig kommunikation (det værdi sættende i sprogets anvendelse).
  • Kunne lytte.
  • Samarbejde.
  • Udvikle fornemmelse, forståelse og respekt for egne og andres følelser i fællesskabet.
  • Begynde at reflektere over egne handlinger og den betydning handlingerne har for andre.
  • Respektere andre.
  • Indgå i et fællesskab, hvor der er fælles værdier og normer.
  • Sige til og fra.
  • Få kendskab til at forhandle og løse konflikter på en konstruktiv måde.
  • Få erfaring med deltagelse i planlagte aktiviteter og ture.

 

Hvordan når vi målene:

  • Anerkender det enkelte barn som det helt særlige menneske, det er.
  • Baserer relationer på omsorg, humor og glæde som en naturlig del af hverdagen.
  • I vores adfærd og omgangstone er tydelige og positive rollemodeller for børnene.
  • Har øje på det enkelte barn i gruppen og er medvirkende til at støtte og udvikle barnets relationer og kompetencer.
  • Har fokus på barnets placering i fællesskabet og støtter barnet i en positiv selvopfattelse.
  • Lærer børnene at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.
  • Tager udgangspunkt i barnets sociale færdigheder og hjælper barnet til at omsætte dem til sociale kompetencer.
  • Støtter barnet i at føle medansvar og udvise omsorg overfor andre.
  • Inddrager og opmuntrer børnene til at være aktive deltagere i fællesskabet.
  • Lader børnene have medindflydelse på hverdagen, så den bliver meningsfuld, sjov og spændende.
  • Støtter børnene i at danne venskaber og respektere disse.
  • Giver tid og rum til at børnene kan udfolde sig i leg og samarbejde med andre.
  • Styrker børnene i at have forståelse for og agere ud fra andre menneskers følelser og behov.
  • Guider børnene til at finde gode problemløsninger.

 

Sproglig udvikling

Overordnet mål:

  • At børnene lærer at ”sætte ord” på sig selv og sine omgivelser. Det vil sige de aktuelle relationer og de sammenhænge børnene deltager og indgår i.

 

Konkrete mål:

  • At sætte ord på oplevelser.
  • At sætte ord på følelser.
  • At skabe og vedligeholde verbal kontakt.
  • At lytte til andre.
  • At løse konflikter verbalt.
  • At lære et alsidigt sprog med kendskab til begreber.
  • At få kendskab til det skrevne og digitale sprog.
  • At få kendskab til de sproglige udtryksformer - tale, kropssprog og mimik.
  • Sprogudvikling for to-sprogede børn.

 

Hvordan når vi målene?

Målene nås primært ved børnenes egen aktive deltagelse i et børnehaveliv rigt på alsidige oplevelser, lege og aktiviteter, interaktion mellem børn/ børn og voksne, hvor der samtales om "det fælles".

  • En hverdag med et alsidigt indhold, eksempelvis ved deltagelse i daglige gøremål i børnehaven, forskellige spil, lege- og værkstedsmuligheder, alsidige aktiviteter planlagt af de voksne, ture uden for matriklen.
  • Giver børnene mulighed for fælles leg og samvær, hvor de lærer af hinanden gennem de forløb og situtationer der opstår i fællesskabet.
  • Dialogisk læsning, højtlæsning, rim og remser, sange og sanglege.
  • Børnene ser skriftsprog rundt omkring i børnehaven.
  • Der bliver arbejdet sproglig i tid : Før aktiviteten (hvad skal vi nu), under aktiviteten (sætte ord på det man sammen oplever her og nu), efter aktiviteten (dokumentation i form af tegninger, foto, film, kreative plancher og dialog).
  • Man samtaler om det man gør sammen.
  • Der tales med børnene frem for til børnene.
  • Den voksne er sig bevidst om rollen, som den der overleverer og viderefører det talte ord i stemninger.
  • Børnene får mulighed for at arbejde med Ipad.
  • Der bruges piktogrammer af dagens aktiviteter og gøremål i skema form.
  • Efter behov bruges materialer fra Legeteket ex.: ”Trin for Trin” der er en kognitiv metode i forhold til at lære børnene at sætte ord på forskellige følelser samt tilhørende kendskab til kropssprog og mimik.
  • Tværfagligt samarbejde med forældre, PPR logopæd og børnehavens sprogvejleder.
  • TRAS, Sprogpakken og andre relevante redskaber til brug for sprog indsats.

Krop og bevægelse

Overordnede mål:

Børns læring og udvikling er knyttet til deres motoriske udvikling og fysiske trivsel. Undersøgelser viser at motorikken og børnenes kropslige erfaring er vigtige for deres fysiske og psykiske trivsel men også styrker udvikling af sprog, lyst til at eksperimentere og udforske, den rumlige orienteringsevne, erkendelsesevnen (hvor barnet lærer med kroppen) samt evne og overskud til at møde de krav og udfordringer det vil møde i skolen.Overordnet set vil barnet ved deltagelse i  alsidige grov- og finmotoriske udfoldelser/aktiviteter få kendskab til at tage varer på kroppen og dens funktioner og sikre dens udfoldelse for at lægge grundlaget for fysik og psykisk velvære.

Konkrete mål:

  • Oplever at det er sjovt at bevæge sig.
  • Bevarer glæden ved at bevæge sig.
  • Får alsidige muligheder og udfordringer for kropslig udfoldelse.
  • Lære om sig selv ved at bruge sig selv motorisk.
  • Lære om andre (fremmediagttagelse).
  • Lære at der er forskel på mulighed for bevægelse ude som inde.
  • Lære om sund kost.
  • Lære om hygiejne.
  • Blive selvhjulpen med af- og påklædning og toiletbesøg.

Hvordan når vi målene:

  • Børnehaven er indrettet med mange forskellige muligheder og udfordringer for kropslig udfoldelse (lege muligheder) såvel ude som inde – hvor der tages hensyn til de muligheder og begrænsninger, der er i de forskellige fysiske rammer.
  • Ved at tilrettelægge aktiviteter med et indhold, der retter sig mod ”krop og bevægelse” både grov- og finmotorisk ex.: ture til legepladser, bjerget, stranden eller andre steder i naturen. Gruppedage og hallen med leg og tilrettelagte aktiviteter. Forskellige former for spil og værkstedsaktiviteter (madlavning, sy, perler, male, klippe, klistre, tegne mv.).
  • Hoppepuderum, dukkekrog, gulvarealer til konstruktionslege mv. Legepladsen er ex.: indrettet med fodboldbane, klatrevæg, klatretræer, hængekøje, vippedyr, mælkekasser og brædder, rutsjebane og klatremodul. Cykler, løbehjul, gokart, dukkevogne, sandkasser og legehuse med diverse sandting. Borde og bænke hvor der bl.a. kan leges med mindre legeting, tegne og spille diverse spil.
  • Der tages højde for vejret og årstidernes skiften, således disse bliver udfordringer frem for begrænsning i forhold til at opholde sig ude.
  • Vi har egne motoriske redskaber/litteratur til brug ved diverse motoriske forløb såvel inde som ude.
  • Motivere og støtte børnene i nye udfordringer.
  • Give ”passende” muligheder og udfordringer (differentieret læring).
  • Være gode rollemodeller som voksne.
  • Børnene altid opfordres til at vaske hænder efter toiletbesøg, efter at have leget ude, før frokost mv.
  • Vi har en sund kostpolitik udarbejdet af forældrene og bestyrelsen.
  • Vi medtænker sund kost til vore maddage.
  • Børnene er med til at rydde op og holde rent på vores legeplads og på stuerne.
  • Børnene bliver opfordret til at øve sig i at kunne selv med af- og påklædning, toiletbesøg, tage legetøj frem mv.

Natur og naturfænomener

Overordnet mål:


  • At børnene oplever glæde ved, får viden om, en forståelse for og færdigheder i at opholde sig i naturen.


Konkrete mål:


  • Få kendskab til naturens omskiftelighed; vejr, døgn og årstider.

  • Opleve glæde ved at være i naturen.

  • Mulighed for at bruge sine sanser i naturen.

  • Bruge naturens alsidige muligheder; tid til fordybelse, fysisk udfoldelse og at der er højt til loftet.

  • Få kendskab til forskellig natur og naturmaterialer.

  • Lære at udvise respekt for natur og miljø.

  • Få kendskab til de 4 elementer og deres "magt"; vand, ild, jord og luft.

  • Udforske naturen og små dyr og planter.


Hvordan når vi målene ?


  • Vores legeplads er indrettet så den giver mulighed for og understøtter et aktivt friluftsliv. Ex.: forskellige niveauer og træde underlag. Træer, buske og krat til at klatre i, bygge huler eller gemme sig. Græsplæne til lege og boldspil. Cykelområde. Stort graveområde og sandkasse. Små legehuse, hængekøje og klatremoduler. Bålsted, plantekasser, bærbuske og frugttræer.

  • Tager på ture til naturlegepladser, skov, strand, kystagerparken og i nærmiljøet.

  • Tager på ture til andre institutioner med dyrehold eller bondegårdstur.

  • Sætter ord på det vi ser og oplever feks. Regnen på ruden, sneglen på vejen, vinden der suser og sneen der daler.

  • Sanser naturen ved at smage på jordbær, dufte til krydderurter, lytte til fuglene, føle på skovbunden, samle vand fra vandpytter og få mudder på hænderne.

  • Følge årstiderne ved at være ude i alt slags vejr, lege i vand om sommeren, lege med sne om vinteren, følge forårsblomsternes spiren og se bladene der falder af træerne.

  • Lave bål og tilberede mad over bål.

  • Undersøger og eksperimentere i naturen både på legepladsen og i nærområdet.

  • Lære børnene at værne om naturen ved ikke at smide affald, Spare på vand og el, brække grene af træer, træde på snegle og spise giftige bær.

  • På legepladsen har børnene adgang til forstørrelsesglas/bægre og naturbøger hor de kan se hvilket dyr de har fundet.

  • Vi har akvarie med forskellige fisk, planter og snegle.

  • Vi benytter spande,skovle, sier, bakker, fiskenet og insektduge på vore ture til søer og strand.


Kulturelle udtryksformer og værdier

Overordnet mål:

At børnene skal være i kultur, opleve kultur og deltage i kultur for at kunne tilegne sig kulturelle udtryksformer og værdier.

  • Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
  • Børnene har adgang til materialer, redskaber og medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.
  • Børnene får mulighed for deltagelse i - og viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.

Konkrete mål:

  • Tilegne sig viden om danske traditioner og møde kulturen i dens mangfoldige former og udtryk.
  • Møde forskellige folkeslag og traditioner.
  • Præsentere forskellige madkulturer.
  • Præsentere forskelligt litteratur og film.
  • Tilgængelighed for Ipad og andre medier.
  • Udfolde sig kreativt og skabende.
  • Få kendskab til forskellige kreative processer, materialer og redskaber.
  • Eksperimentere med forskellige udtryksformer gennem leg.
  • Blive bevidst om egne udtryksformer og levevilkår.
  • Lære at respektere og værdsætte andres udtryksformer og levevilkår – gennem kulturen.
  • Bidrage til og være aktivt medskabende i den fælles kultur.
  • Hjemmebesøg hos børnene.
  • Legeaftaler mellem børn.
  • Kulturelle oplevelser såsom teater, koncerter, udstillinger og museer.

Hvordan når vi målene ?

  • Fejrer de danske traditioner (jul, fastelavn, påske, fødselsdage, Lille Grundlovsdag mv.)
  • Tager på ture ud af huset (julegudstjeneste, bibliotek, museum, teater, andre institutioner og skoler).
  • Giver barnet tid og rum til at lege og udfolde sig.
  • Anerkender det enkelte barns kultur og levevilkår og sætter den i relation til den fælles kultur.
  • Er engagerede, nysgerrige og åbne for nytænkning.
  • Giver barnet medindflydelse og anerkender dets initiativer og kreativitet inden for fællesskabets rammer.
  • Giver barnet adgang til materialer, redskaber og medier som kan give oplevelser og bidrage til dets skabende aktiviteter.
  • Arrangerer fællessang for alle børn med sang, musik og sanglege.
  • Arrangerer projekter hvor der indgår forskellige kreative processer.
  • Arrangerer og deltager ved hjemmebeøg på børns fødselsdage.
  • Opfordrer forældre til legeaftaler mellem børn.
  • Tilbereder og serverer traditionel dansk mad og mad fra andre lande til maddage.


Overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave

Når barnet har fået visiteret en plads fra pladsanvisningen, kontaktes børnehaven af forældre og/eller en personale fra vuggestuen/dagpleje for at, aftale et besøg i børnehaven med barnet inde start.

Ved det første besøg får forældrene udleveret vores velkomstfolder og kartotekskort.

Vi anbefaler ca. en uges indkøring for barnet (med mindre barnet er i en særlig udsat position). Den første dag kommer barnet med forælder og madpakke og er der fra kl. 9 og indtil frokost, de næste dage trappes tiden op hvor barnet er her og efterhånden i flere perioder alene.


Det er også den første dag personalet fra barnets stue holder en introsamtale med forældrene med forskellige spørgsmål omkring barnet, så vi sammen kan give barnet den bedste start i børnehaven. Samtidig aftales der indkøring for barnets første uge med forældre.

Ved sprogbarrierer mellem forældre og personale pga. manglende sprogkundskaber eller døve/ikke talende, benytter vi os af tolke til introsamtaler og indkøring.


Overgang fra børnehave til SFO og skole

Vores største børn bliver kaldt ”skolegruppen” ud fra nogle børns ide for flere år tilbage og det har hængt fast i børnegruppen siden.

Skolegruppen består af børn fra begge stuer, der skal i skole og Sfo det kommende år. Skolegruppebørnene bliver samlet med faste personaler ca. to gange om ugen i en længere periode, hvor der udføres aktiviteter og ture målrettet større børn.


I maj og juni måned kommer skolegruppen i hallen (omtalt som ”sjov i hallen”) ca. hver mandag eftermiddag i tidsrummet ca. kl. 12.45 – 15.15 og forsætter igen fra september og frem til april. I hallen laver børn og personale motoriske aktiviteter og lege. Og det er også her børnene øver sig i at holde orden på deres tasker og skiftetøj mv.


Fra september måned har vi gruppedag en gang om ugen (torsdage), hvor børnene bl.a. øver sig i at forstå og udføre beskeder, laver forskellige aktiviteter, små opgaveark fx prik til prik tegninger eller deltager på ture målrettet børnegruppen.

I December øver skolegruppen sig til Lucia som de optræder med ved et forældrearrangement i børnehaven omkring den 13. December.

Ligesådan i April øves der på sang og optræden som skolegruppen underholder med til deres afslutningsfest ved et forældrearrangement i børnehaven.

I efteråret holdes der et fyraftens møde i børnehaven for forældrene til de kommende skolebørn. Her gives relevant info om kommende Sfo og skolestart samt dialog om hvordan vi i fællesskab forbereder børnene til dette. Derudover tilbydes/indkaldes der til individuelle forældre samtaler vedr. skoleparathed mv. efter behov.

I foråret når børnene er blevet visiteret til skolerne, besøger vi 0. klasserne med de børn der skal starte på den enkelte skole. Det er primært Langhøj, Dansborg og Engstrand.

Forældre og kommende skolebørn får ligeledes mulighed for at besøge Sfo og skole via invitation fra skolen.

Inden start på Sfo udfylder personale og forældre et ”overleverings skema” med relevante oplysninger på hver enkelt barn. Skemaet afleveres til barnets Sfo og skole.

Derudover afholder skole og Sfo et overleverings møde med personalet fra børnehaven, enten på skolen eller via telefon møde.


Børnenes sidste dag i børnehaven er 30. april, hvor efter de starter på Sfo først i maj, det år hvor skolestarten er i august. De børn der skal på skoler hvor Sfo/fritidshjem ikke indgår i opstartsperioden, kan blive gående i børnehaven indtil skolestart i august.



Digital dannelse

Hos os mener vi ,at en iPad er langt mere anvendelig end til et spil der underholder. Vi ser den som et værdifuldt redskab der er med til, at forberede børnene og ”voksne” til den digitale tidsalder.

En af vores faste personale er it vejleder. It vejlederen har gennemgået et kursusforløb i at varetage denne rolle for ,at tilgodese børns digitale dannelse i børnehaven. It vejlederen og til tider andre personaler, følger regelmæssigt kommunens møder og kurser i it og læring til inspiration for arbejdet i børnehaven.
Vi har fået tildelt to iPads af kommunen, så hver stue har deres egen til brug for personale og børnegruppen.


Vi bruger iPads ved tilrettelagte pædagogiske aktiviteter og på ture. På turene tager vi billeder af børnene og naturoplevelser. Vi kan eks.: tage et billede af en frø og bruge ipaden som digitalt opslagsværk til dialog med børnene ”hvor gammel kan en frø blive?” og ” har alle frøer levet i vandet?” Senere kan vi lave vendespil af billederne.


To gange om måneden har vi ”iPad dag” på stuerne, hvor børnene på skift spiller diverse spil. Disse spil er apps der er udvalgt af it vejlederen fordi de indeholder særlig god pædagogisk læring. Der er eksempelvis Apps der er gode til fordybelse for børn med uro og Apps der samler børn i rollelege. Appsene er beskrevet på børnehavens hjemmeside til inspiration for forældrene.

Sammen med børnene gør vi flittigt brug af internettet for at google svar på opstået spørgsmål eller til projekter eks.: Hvad siger en giraf?, Hvor gammel kan vores egern blive? Og hvorfor holder man påskeferie?

Dokumentation på forskellig måde via ipads er noget vi benytter os en del af. Vi filmer os selv og børnene i hverdagssituationer og iagttagelserne bruges til pædagogfaglig sparring, nye pædagogiske tiltag for dermed at støtte op om eks.: udvikling af venskaber og legefællesskaber.
Vi tager billeder på legepladsen og leger " hvem finder tingen på billedet"
Vi filmer/tager billeder af planlagte aktiviteter bl.a. klovne besøg, discofest mm. Og laver plancher med foto (eller sætter det ind på vores hjemmeside), bagefter samles børnene i fællesskab og snakker om de gode og sjove oplevelser.


Inklusion

Formålet med inklusion i Hvidovre kommune er at alle børn deltager i et socialt forpligtende og udviklende fællesskab. Inklusion handler om at høre til og om at de enkelte børn oplever at de er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab hvor de bliver set, anerkendt og værdsat som de unikke personer, de er.

Inklusion indebærer at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det som er anderledes end dem selv. Forskellighed ses som en ressource og man værdsætter mangfoldighed.

Alle børn skal have mulighed for at udfolde egne kompetencer, styrkesider og potentiale. Det er med til at sikre børnenes fortsatte trivsel, udvikling og læring.


Alle faste medarbejdere i Børnehavehuset har/skal gennemgå et inklusionskursus. I dagligdagen er inklusion et nøgleord som tænkes ind i alle kontekster:

- Personalet holder opstartsmøder med forældre til nye børn, hvor der bl.a. bliver drøftet om der er brug særlige tiltag ved barnets opstart og børnehavegang.

- Personalet informerer børnegruppen om at der starter et nyt barn og alle byder det nye barn velkommen til første samling.

- Personalet arbejder med netværkskort (fra UCC) for at sikre at alle børn er socialt inkluderet, og bruger den viden når der vælges faste siddepladser til frokost og samling, og når der skabes små legegrupper eller ture ud af huset med en lille gruppe børn.

- Børnehavehuset bruger SPU-modellen (se hvidovre.dk) til børn der befinder sig i udsatte positioner og inddrager både forældre og vores samarbejdspartnere (psykolog, logopæd og andre relevante pædagogiske konsulenter).

- Skolegruppen (de ældste børn i børnehaven på begge stuer) går til ”Sjov i hallen”, fra september til maj, og laver forskellige lege/spil. Dette styrker både motoriske kompetencer og sociale relationer.

- Til samling, hver dag før frokost, arbejdes der med inklusion og fællesskab.

- Børnehavehuset bruger ”Læseleg” (se læseleg.dk) til at udvikle sproglige kompetencer og danne nye legerelationer.

- Til gruppedag, en gang om ugen (fra september til maj), deles hele børnegruppen i aldersopdelte grupper og arbejder med inklusion i forskellige temaer.

Børnemiljø

Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud mindst hvert 3. år udarbejde en vurdering af det aktuelle børnemiljø med indhold af de fysiske, psykiske og æstetiske områder. Derudover skal børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, hvilket vil sige at børnenes oplevelser af børnemiljøet så vidt muligt skal inddrages. Personalet/de voksne skal forsøge at fastholde og forstå de tanker, oplevelser og opfattelser barnet har af sit eget hverdagsliv. Dette kan enten gøres direkte ved f.eks. at spørge børnene. Eller mere indirekte ved at forstå og tolke børns handlinger, attituder og intentioner ud fra børnenes perspektiv.

Fremadrettet (ved udarbejdelsen af næste læreplan i 2016) vil vi arbejde med børnemiljøet som et selvstændigt punkt i læreplans rammens arbejdsskema. Her vil vi forholde os til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø ud fra de opsatte mål i de enkelte læreplans temaer. Vi vil tage udgangspunkt i en række spørgsmål der fokuserer på indkredsning af det samlede børnemiljø.

Lige sådan vil børneperspektivet figurere som et selvstændigt punkt i læreplanens arbejdsskema. For at indkredse børneperspektivet vil vi udover brug af vores egen pædagogfaglige viden, gøre brug af materialer fra DCUM. Det kunne eks.: være en spørgeskemaundersøgelse eller smiley ordning til børn/forældre.

For at være opdateret på ny viden vil vi kontinuerligt holde os orienteret via relevante kurser/foredrag samt materialer der udbydes. Derudover vil vi også gøre brug af vore forskellige netværk til vidensdeling.

Læreplans tema

Alsidig personlig udvikling 3-6 år

Udvalgte mål

  1. Blive selvhjulpen.

  1. Kunne sige til og fra i fællesskabet – markere egne grænser.

  1. Indgå i initativer og beslutninger.


Metoder og aktiviteter

  1. I garderoben og ved toiletbesøg støtter personalet børnene i at overskride egne grænser ved at vise hvordan og opmuntre til selvhjælp

  2. Skolegruppe børnene øver i komplet selvhjulpenhed ved al toiletbesøg og ved af- og påklædning i gardenroben. (forældrene opfordres til at praktisere det samme hjemme).

  3. Børnene øver i selv at pakke deres rygsække og tage refleksveste på når vi skal på tur.

  4. Projekt “De ti må`godter”. I fællesskab finder børnene frem til vore egne værdier i forhold til at omgå hinanden med respekt i børnehaven.

  5. Til samling er der dialog om børnenes bud på hvordan man kan sige til og fra i forskellige situationer. I fællesskab findes frem til ti gode værdier der er pejlemærker for hvordan vi bør omgåes hinanden i børnehaven.

  6. De fælles værdier kreeres i fællesskab på plancher og sættes op i børnehaven og på legepladsen.


Organisering og særlige fokuspunkter

  • Der opsættes liste på toiletvæg med de børns navne der øver at klare toiletbesøg selv.

  • Der er altid mindst en voksen i garderoben /toilettet for at guide børnene.

  • Turrygsække og veste er tilgængelige for børnene.

  • Der bruges Ipad/kamera til at illustrere ”de ti må`godter”

  • Der afsættes en 1-2 uger til at arbejde med projektet om vores nye fælles værdier.

  • Der nedsættes arb. gruppe til bl.a. at organisere, strukturere, ideskabe før projektet gennemføres.

Tegn

  • Når børnene med begestring fortæller og viser at de kan klare sig selv på toilettet og i garderoben.

  • Når børnene er optaget af og taler om hvad de skal bruge når vi skal på tur.

  • Når børnene kommer med ideer til vore nye fælles værdier og de efterfølgende er opmærksomme og interesseret i at efterleve dem.

Dokumentationsmetoder

  • Navneliste på børn der øver toiletbesøg.

  • Foto og plancher der illustrerer ”de ti må godter”.

  • Projekt perioden beskrives på månedsplaner og stuernes tavle.

    Referater fra stuemøder/personalemøder.

Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation


Opfølgning



Læreplans tema


Sociale kompetencer 3-6 år

Udvalgte mål

  • Børnene får kendskab til at være i forskellige positioner i det sociale fællesskab.

  • Børnene får kendskab til at indgå i et fællesskab hvor der er fælles værdier og normer.

Metoder og aktiviteter


  • Til frokost og frugt er to børn ad gangen i en uge ”ugens hjælpere”, hvor de dækker op/rydder af.

  • Til samling er der fællesskab om fælles fokus, her taler børn og personale om emner der er aktuelle for fælles værdier og normer i børnehaven. Eksempelvis vil børnene opfordres til at tale om selvoplevelser der er betydningsfulde i forhold til at styrke gode værdier. Der er højtlæsning af relevante emner efter behov.

  • Til samling deltager børnene i aktiviteter og lege der øver børnene i at lytte, indgå i dialoger og i at stå frem i gruppen.

  • I garderoben og på badeværelset øver børnene sig i at vente på tur, hjælpe hinanden og vise hensyn.


Organisering og særlige fokus punkter


  • Der udarbejdes afkrydsningsskemaer med navne og aktiviteter for at alle børn får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter.

  • Når der er mange børn på badeværelset eller garderoben er der mindst en voksen til at guide børnene.

  • Personalet inddrager/opfordrer børnene i/til at hjælpe hinanden, samt understøtter barnet i at overskride egne grænser ved at vise hvordan og opmuntre til selvhjælp.

  • Som Personale er man rollemodeller og kulturskabere og skal derfor være opmærksom på kommunikation, samværsformer og samarbejdet i børnehaven.

  • Børnene bliver inddraget i dialoger om hvilke emner der skal tages op til samling.

  • Den Personale der holder samling forbereder aktiviteter der målrettes indholdet/emnet i samlingen.

Tegn


  • Når børnene forventningsfulde spørger til hvem der er ”ugens hjælpere” og udviser glæde ved at deltage i aktiviteterne.

  • Når børnene opfordrer til forskellige aktiviteter og lege til samlingen.

  • Når børnene gerne vil være i fokus og tale foran de andre i samlingen.

  • Når børnene på eget initiativ leger ”samling”

  • Når børnene praktiserer gode værdier i det daglige sociale samvær med andre børn.

  • Når børnene hjælper eller spørger om

hjælp hos hinanden på badeværelset og i garderoben.

  • Når børnene overleverer de gode værdier og normer videre til nye børn og voksne.

Dokumentationsmetoder


  • Afkrydsningsskemaer med børnenes navne og aktiviteter.

  • På tavlen i garderoben skrives hvilke børn der er ”ugens hjælpere” og hvilke aktuelle emner og aktiviteter der er i fokus.

  • Info og billeder på hjemmesiden.

  • Referater fra stuemøder og personalemøder hvor relevante emner tages op i forhold til temaets mål.

Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation







Opfølgning











Læreplans tema

Sproglig udvikling 3-6 år

Udvalgte mål

  • Børnene får kendskab til skriftsprog

  • Sprogudvikling for tosprogede

Metoder og aktiviteter

  • Alle børn får deres eget navneskilt og opfordres til at bruge det til skrivning af navn på tegninger mv.

  • Alfabetet og talrækker sættes op i

børnehaven.

  • Børnene bliver introduceret til spil med tal og bogstaver.

  • De 5-6 årige får opgaveark med tal og bogstaver.

  • Piktogrammer med billeder/ord af dagens aktiviteter.

  • Dialogisk læsning.

  • Spil ex.: billedlotteri, Memory, Vildkatten.

  • Til frokost små spisegrupper med en voksen ved hvert bord. Den voksne sørger for at der foregår dialog i gruppen eller mellem børnene.

  • Projekt om børn fra andre lande med ex.: højtlæsning af relevante emner, verdenskort med børnenes navne placeres ud fra de lande de kommer fra.

  • Der samarbejdes kontinuerligt med Logopæd i forhold til vidensdeling og relevante tiltag til tosprogede børn samt børn der ikke kan dansk.

  • Der udarbejdes TRAS og relevante sprogvurderinger for at målrette indsatsen på enkelte børn.


Organisering og særlige fokuspunkter

  • Der laves relevante piktogrammer efter behov.

  • Lukkeren eller åbneren på stuen sørger for at piktogrammer af ”dagens program” bliver sat op.

  • De voksne laver navnekort til alle børn og børnene introduceres i brug og tilgang.

  • Der indkøbes opgaveark/plakater med tal og bogstaver.

  • Personalet på stuen organiserer små spisegrupper bl.a. med fokus på sprogtilegnelse.

  • Der kopieres opgaveark til de 5-6årige og arbejdes med disse på gruppedage.

  • Der undersøges om muligheder for ekstra ressourcer grundet en større tilgang af tosprogede børn (15 børn fordelt på 11 forskellige nationaliteter).

  • Logopæd, forældre og pædagoger samarbejder om relevante sprogopgaver.

  • Der udarbejdes handleplaner med indsatser og tiltag ved relevante sprogopgaver.

  • Der indkøbes verdenskort og rekvireres relevant materiale om børn fra andre lande.

  • Der sættes Lego sæt med tal op på legepladsen.

Tegn

  • Når børnene gør brug af deres navneskilte til tegninger, klip mv.

  • Når børnene legeskriver.

  • Når børnene efterspørger om opgaver og spil med bogstaver og tal.

  • Når forældre giver respons på barnets nye læring.

  • Når et barn tilegner ny sproglig. viden/brug af sprog og benytter sig af det.

  • TRAS/handleplaner indikerer ny udvikling.

Dokumentationsmetoder

  • TRAS

  • Skriftlige handleplaner

  • Møder med Tværfaglige/forældre.

  • Børnenes egne mapper med tal og bogstav opgaver.

  • Plakater og plancher på stuerne.

  • Månedsplanen.

  • Børnenes navneskilte

  • Dagens program i skemaform med piktogrammer.

Analyse af den indsamlede dokumentation


Opfølgning



Læreplans tema

Krop og bevægelse 4-6 år

Udvalgte mål

  • At barnet får alsidig muligheder for krop og bevægelse.

  • At barnet oplever det er sjovt at bevæge sig.

Metoder og aktiviteter

  • Der tages udgangspunkt i motoriske aktiviteter og lege udarbejdet på skrift og vidensdelt til personalet af pædagogisk vejleder Grethe Hyldkrog fra vejlederteamet.

  • Der bruges piktogrammer af aktiviteten.

  • Eksempelvis diverse samarbejdsøvelser, opmærksomhedslege, sanse motoriske øvelser mv.

  • Der bruges diverse redskaber ex.: mål, ribber, bolde, faldskærm, bånd.

  • I en periode trænes der til børnehaverne i syds fodboldturnering.

  • Aktiviteterne foregår i lånt sportshal og omtales som ”sjov i hallen”

  • Børnene har egen rygsæk med skiftetøj for øvelse i at huske rygsækken, af- og påklædning samt forståelse for velvære og hygiejne ved brug af ”sportstøj”

Organisering og særlige fokus punkter

  • Hallen bookes gennem kommunen.

  • Sjov i hallen” hver mandag eftermiddag.

  • Der planlægges hvilke personaler der deltager.

  • Der deltager førskolebørn fra begge stuer.

  • Alt efter hvor mange deltagende børn planlægges der hvor mange personaler der deltager og det koordineres i mødeskemaer.

  • De deltagende voksne sammensætter program for aktiviteter med udgangspunkt i målene.

  • De deltagende børn laver film på Ipad af ”sjov i hallen” og arrangerer en biograf for de andre børn hvor filmen vises.

Tegn

  • Når børnene spørger forventningsfulde til hvornår de skal i hallen.

  • Når børnene taler indbyrdes om at de glæder sig til at komme i hallen.

  • Når børnene opfordrer til/ eller selv sætter aktiviteter/lege i gang i børnehaven som de har lært i hallen.

  • Når forældrene giver respons på børnenes oplevelser/læring.

Dokumentationsmetoder

  • Månedsplanen

  • Piktogrammer af dagens program

  • Noter af aktiviteter og mål for disse beskrevet af pædagogisk vejleder Grethe hyldkrog.

  • Der filmes med Ipad og den vises for børn og lægges på hjemmesiden.

Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation


Opfølgning



Læreplans tema

Naturen og naturfænomener 3-6 år

Udvalgte mål

  • At børnene lærer at respektere naturen.

  • At børnene får kendskab til de 4 elementer (vand, ild, jord og luft) og deres magt.

Metoder og aktiviteter

  • Historielæsning af ”skovsvinet” med efterfølgende tur i kystagerparken, hvor der indsamles skrald.

  • Kendskab til de 4 elementer vil baseres på et integreret aktivt udeliv.

  • Vand: Ture til stranden og søer. Vandlege i små bassiner og vandpytter. Vi drikker vand og vander planter og blomster. Sne og is tør og fryser. Der bygges snemænd og snebolde.

  • Ild: Der etableres bål og eksperimenteres med forskellig tilberedelse af mad. Der fortælles historier mens vi varmer os ved bålet. Der tændes fyrfadslys i græskarhoveder og lanterner.

  • Jord: Der graves/bygges i jord og sand. Der bliver dyrket i jord og begravet i jord.

  • Luft: Der pustes sæbebobler og laves vindmøller. Der bliver talt/sunget om blæst og storm og vi mærker det på egen krop.

Organisering og særlige fokuspunkter

  • På stuemøder og personalemøder planlægges,organiseres, koordineres og evalueres de relevante aktiviteter og ture.

  • Der er plads til at følge børnenes spor og spontane aktiviteter ud fra børnenes interesse. Ex.: hvis børnene bliver optaget af et dødt dyr lægges fokus der.

Tegn

  • Når børnene gør opmærksom på affald i naturen og på legepladsen og vil smide det i skraldespanden.

  • Når forældrene giver feedback på børnenes engagement i forhold til at passe på naturen.

  • Når børnene bruger elementerne i deres leg i børnehaven og på legepladsen.

  • Når børnene taler indbyrdes om aktiviteter og ture.

Dokumentationsmetoder

  • Folder ”skovsvinet” hænges tilgængelig i børnehaven for børn og forældre.

  • Månedsplan hvor der beskrives aktiviteter/ture, hvornår og for hvilke børn.

  • Der skrives dagligt på tavlen info om aktiviteter/ture mv.

  • Plancher eller diasshow på Ipad af aktiviteter/ture.

  • Foto på hjemmeside.

  • Der skrives referater/noter ved personalemøder og stuemøder.


Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation


Opfølgning



Læreplanstema

Kulturelle udtryksformer og værdier 3-6 år

Udvalgte mål

  • Tilegne sig viden om danske traditioner og møde kulturen i dens mangfoldige former og udtryk.

  • Udfolde sig kreativt og skabende.

  • Få kendskab til forskellige kreative processer, materialer og redskaber.

Metoder og aktiviteter

  • Julen er omdrejningspunkt for alle aktiviteter/ture.

  • Børnene kreerer julegaver til forældre.

  • Vi kreerer og pynter op med julepynt udført af forskelligt materiale og håndværk.

  • Børnene opfordres til selv at skabe julepynt og hænge det op til pynt.

  • Der bages julesmåkager til pynt på juletræet.

  • Tilberedes og serveres traditionel dansk julefrokost for børn og personale.

  • Julegudstjeneste og krybbespil (hvor børnene optræder med deltagelse i forskellige roller) i Strandmarks kirken.

  • Skolegruppen optræder med Lucia optog ved forældrearrangement i børnehaven.

  • Der holdes dagligt julesamling i december hvor der læses ”nissehistorier” i kalenderlysets skær og uddeles gaver til børnene fra pakkekalenderen.

  • Børn, forældre og personale deltager i fælles tur til teatret og ser juleforestilling.

  • Der synges julesange til fællessang om mandagen i december.

Organisering og særlige fokuspunkter

  • Der kan etableres arbejdsgrupper, uddelegeres opgaver og planlægges aktiviteter, indkøb og bestilling af billetter mv. ved stuemøder og personalemøder i oktober, november og december, januar.

  • Der tages udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe ved tilrettelæggelse og organisering af voksenstyrede aktiviteter og ture.

  • Der afholdes gruppedage hver torsdag hvor børnene er aldersopdelt og der målrettes aktiviteter/ture med udgangspunkt i hvor børnene er udviklingsmæssigt.

  • Der kreeres julegaver og julepynt såvel til gruppedage som på børnenes egne stuer når der er mulighed herfor.

  • Der kreeres udklædning og øves til Lucia på gruppedage (børnene får kopi af sange med hjem for at øve sig i samvær med ”familien”).

Tegn

  • Når børnene glæder sig til gruppedage og taler indbyrdes om hvad de har lavet og fortæller og viser stolt forældrene det.

  • Når forældrene bifalder vores valg af arrangementer/aktiviteter ved deltagelse og positiv feedback.

  • Når børn og personale ”kommer i julestemning” med nissehuer, drillerier og julesang.

  • Når børnene glæder sig til deltagelse i julesamling og forventningsfulde ser på pakkekalenderen.

  • Når børnene taler om at de glæder sig til at optræde i kirken og deltage i teaterturen og de efterfølgende bruger oplevelserne i deres indbyrdes lege og samtaler.

  • Når børnene taler om vores julefrokost og udviser glæde når de deltager i tilberedelse af maden, borddækning og selv henter og tager mad fra buffeten.

  • Når børnene ved spisningen giver udtryk for en hyggelig stemning, dejlig mad og fortæller begejstret om egne forældres deltagelse i julefrokoster.

Dokumentationsmetoder

  • Referater fra personalemøder og stuemøder.

  • Diverse opslag i børnehaven.

  • Månedsplanen.

  • Relevant info til forældre på stuens tavle.

  • Piktogrammer af dagens aktiviteter mv.

  • Julepynten, duften af gran, småkager og julemad, lyden af julemusik og sang.

  • Sangbøger med julesange.

  • Juleteater forestilling gengivet på plakater, i små bøger og på cd.

  • Foto/film på Ipad og kamera

Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation


Opfølgning



 


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Børnehavehuset Lodsvej 64 | Lodsvej 64 | 2650 Hvidovre  | 3649 1280  | lodsvej@email.dk
Gør denne side til din startside